Hej, jeg er Janni Mea, kvinden bag GroVildt
Jeg forbinder mennesker til naturen
Jeg startede min lille hjerte-business GroVildt i efteråret 2024. Min drøm var og er stadig at invitere ind i et rum i naturen, hvor det bliver muligt at forbinde sig til naturen og til sig selv.
Jeg har selv mærket, hvordan naturen spejler min indre verden, og hvordan den på sin egen rolige og stabile måde støtter op om min egen indre proces. Uden at jeg skal præstere men mere læne mig ind og være med dét, der nu er og opstår.
Det har været en kæmpe gave for mig og en af grundene til, at jeg turde at skabe Grovildt
Når jeg ikke er optaget af GroVildt, nyder jeg livet med min mand, vores to store teenage-drenge og vores hund, Hubert. Jeg elsker at vandre, være kreativ og nyde kolonihavelivet. Jeg er et introvert menneske, der elsker nærende møder med andre, og at lade op i eget rum.
Jeg arbejder også deltid i en NGO på Nørrebro, som støtter mennesker der oplever psykiske sårbarheder. Det er et enormt meningsfuldt arbejde, hvor jeg både støtter mennesker gennem indvidueller samtaleforløb og gennem de mere non-verbale rum som NADA instruktør og Skovbadsguide.
Jeg elsker at lære nyt og har gennem årene taget flere uddannelser og kurser, der understøtter mit arbejde.
2024 – 2025:
- Uddannet Spirituel Vejleder v/Medie Miia Kruse, Mindfuldaisy
2024:
- Magiske meditationer v/Sussanne Wexø,
- The dynamic Art og Interactive guided meditation v/Jack Kornfield
2022:
- Certificeret Nordisk Skovbadsguide v/Naturrefugium
2018:
- Yin Yoga uddannelse v/Anna Goncalves
- Overbygning i den Åben Dialogiske samtale v/Metropol
- NADA instruktør v/NADA Danmark
2017:
- Immersion Yin Yoga v/Sattva Yoga
- Mindfulness for yogalærer v/Sattva Yoga
2015:
- Vinyasa Yoga v/Yogakrop
2007:
•Jeg blev uddannet socialrådgiver v/Metropol København
Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål;
Janni Mea Nielsen
Guide i skovens nærende rum
Lad os holde kontakten 🙏🏼
Skriv dig op til mit nyhedsbrev HER
Følg mig på
