1:1 GRO i Naturen
Til kvinder, der ønsker at bevæge sig igennem en indre proces med naturen i en nærværende 1:1 session.
Du kan vælge enten en enkel session på 90 min. eller et forløb på 3 gange -se priser nederst på siden.
Min intension med Gro I Naturen er at skabe større forbindelse til kroppen.
Det er en åben invitation til at tage imod de kropslige fornemmelser, der kommer. At møde dem med blidhed og nærvær og blive bevidst om, hvad der bor i dig, og som ønsker din opmærksomhed.
Ønsker du at blive klogere på dig selv i et rum, hvor der skabes bløde overgange fra det sanselige og stille til brugen af ord?
Du mærker måske en dyb længsel efter noget, som du ikke helt ved, hvad er. Måske sidder du med en følelse af, at du ikke helt lever det liv, som du gerne ville. Måske mærker du, at du er faret lidt vild og har brug for at få støtte til at skabe en dybere kontakt til dig selv.
Jeg inviterer dig med ud på en stille, sanselig og nærværende fordybelsesstund i naturen, hvor vi sammen kan gå på opdagelse i følelser, kropsfornemmelser og tanker som kan opstå i naturmødet.
Hvordan ser en session ud?
GRO i Naturen har ikke et ens udtryk da det er et sanseligt og stille rum, som former sig efter lige præcis dig og dine behov. Dét der går igen er stilheden, det sanselige og, at vi selvfølgelig mødes i naturen.
Hvorfor stilheden?
Når du tillader dig selv at være i stilheden, begynder kroppen naturligt at åbne sig. Når kroppen åbner sig lægger du ofte mærke til ting inde i dig -følelser, fornemmelser, spændinger, smerte som hverdagen måske har skygget for og derved afholdt dig fra at mærke og lægge mærke til.
Stilheden, du oplever under en guidet session, kan åbne for kontakten til din krop og det, den prøver at fortælle dig.
Når naturmødet begynder at åbne op for noget i dig, der gerne vil vækkes og blive mere levende, kan ordene begynde at få plads. Det kan være en fornemmelse i kroppen, et billede der dukker op eller noget helt tredje.
Hvorfor i naturen?
I naturen er du i et præstationsfrit rum. Her er der plads til at trække vejret frit og mærke dig selv. Naturen stiller ingen krav eller forlanger noget af dig, den er der blot og stiller sig til rådighed.
Når vi er i det præstationsfrie rum, er det nemmere at arbejde med sin tilstedeværelse og opmærksomhed, hvilket gør det muligt at forbinde sig til det grundlæggende i os selv.
GRO i Naturen er en invitation til en blid, sanselig rejse – hjem til dig selv.
Hvad kan jeg?
Dét, som jeg ved, at jeg kan give dig, er min ro, mit nærvær og min evne til at holde et blidt og kærligt rum – også i det sårbare. Jeg møder alle med et åbent hjerte og ved, at vi alle har den vildeste visdom inde i os. Jeg støtter dig blot til at opdage den og lytte til den.
Det siger andre;
Priser:
For dig, der ønsker at træde ud i naturens ro og ind i dig selv, tilbyder jeg:
En enkel session á 90 minutter
Pris: 750 kr.
Et forløb med 3 sessioner á 90 minutter
Pris: 2.100 kr.
Kontakt mig ved at sende mig en mail til grovildt@grovildt.dk eller en sms på 2639 4003
Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål;
Janni Mea Nielsen
Guide i skovens nærende rum
Lad os holde kontakten 🙏🏼
Skriv dig op til mit nyhedsbrev HER:
Følg mig på
