Hej, jeg er Janni Mea, kvinden bag GroVildt
Hvad kan naturen og det non-verbale rum?
Når vi møder naturen nysgerrigt i stilhed, nærværende og med sanserne åbne, kan den hjælpe os med at vise os vejen tilbage – både til os selv og til den verden, vi er en del af.
Det er dér, vi åbner døren til at kunne lytte mere indad og mærke, hvad vi i virkeligheden længes efter -om det er mere ro, et åndehul, et svar på et spørgsmål, vi ikke kan få kontakt til i den støjende hverdag … eller noget helt fjerde.
Det er dét, jeg ønsker at skabe med GroVildt.
Et rum i naturen, hvor du kan møde dig selv og opleve, hvordan naturen rummer lige præcis dét, du er klar til at modtage. For alle svarene findes allerede indeni dig – du skal blot skabe plads og ro til at høre dem.
Når jeg ikke er optaget af GroVildt, nyder jeg livet med min mand, vores to store teenage-drenge og vores hund, Hubert. Jeg elsker at vandre, være kreativ og nyde kolonihavelivet. Jeg er et introvert menneske, der elsker nærende møder med andre, og at lade op i eget rum 🙂
Jeg arbejder deltid i en NGO på Nørrebro, der støtter mennesker med psykiske sårbarheder. Her støtter jeg op som eksistentiel samtalepartner, NADA-instruktør og guide i naturen.
Jeg elsker at lære nyt og har gennem årene taget flere uddannelser og kurser, der understøtter mit arbejde.
2024 – 2025:
- Uddannet Spirituel Vejleder v/Medie Miia Kruse, Mindfuldaisy
2024:
- Magiske meditationer v/Sussanne Wexø,
- The dynamic Art og Interactive guided meditation v/Jack Kornfield
2022:
- Certificeret Nordisk Skovbadsguide v/Naturrefugium
2018:
- Yin Yoga uddannelse v/Anna Goncalves
- Overbygning i den Åben Dialogiske samtale v/Metropol
- NADA instruktør v/NADA Danmark
2017:
- Immersion Yin Yoga v/Sattva Yoga
- Mindfulness for yogalærer v/Sattva Yoga
2015:
- Vinyasa Yoga v/Yogakrop
2007:
- Jeg bliver uddannet socialrådgiver v/Metropol København
Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål;
Janni Mea Nielsen
Intuitiv guide i skovens rum -spirituel hjerterum
Lad os holde kontakten 🙏🏼
Skriv dig op til mit nyhedsbrev HER
Følg mig på
