Hej, jeg er Janni Mea, kvinden bag GroVildt
Hvad kan naturen og det non-verbale rum?
De seneste år har jeg fordybet mig i netop dét. Jeg mærker selv, hvordan naturen er en genvej til hvile og en vej hjem i mig selv. Når mine fødder rammer skovbunden, falder mit åndedræt til ro, og jeg mærker min kraft og mit værd.
Jeg oplever virkelig naturen som magisk og nærende. Når vi møder den i stilhed, nærværende og med sanserne åbne, kan den hjælpe os med at vise os vejen tilbage – både til os selv og til den verden, vi er en del af. Det er dér, vi åbner døren til at kunne lytte mere indad og mærke, hvad vi i virkeligheden længes efter -om det er mere ro, et åndehul, et svar på et spørgsmål, vi ikke kan få kontakt til i den støjende hverdag … eller noget helt tredje.
Det er dét, jeg ønsker at skabe med GroVildt.
Et rum i naturen, hvor du kan møde dig selv og opleve, hvordan naturen rummer lige præcis dét, du er klar til at modtage. For alle svarene findes allerede indeni dig – du skal blot skabe plads til at høre dem.
Når jeg ikke er optaget af GroVildt, nyder jeg livet med min mand, vores to store teenage-drenge og vores hund, Hubert. Jeg elsker at vandre, være kreativ og nyde kolonihavelivet. Jeg er et introvert menneske, der elsker nærende møder med andre, og at lade op i eget rum 🙂
Jeg arbejder deltid i en NGO på Nørrebro, hvor jeg som samtalepartner, NADA-instruktør og guide i naturen støtter mennesker med svære livsvilkår. En støtte der kan muliggøre, at den enkelte kan bevæge sig mod mere livskvalitet og et større ejerskab over eget liv.
Jeg elsker at lære nyt og har gennem årene taget flere uddannelser og kurser, der understøtter mit arbejde.
2024 – 2025:
- Uddannet Spirituel Vejleder v/Medie Miia Kruse, Mindfuldaisy
2024:
- Magiske meditationer v/Sussanne Wexø,
- The dynamic Art og Interactive guided meditation v/Jack Kornfield
2022:
- Certificeret Nordisk Skovbadsguide v/Naturrefugium
2018:
- Yin Yoga uddannelse v/Anna Goncalves
- Overbygning i den Åben Dialogiske samtale v/Metropol
- NADA instruktør v/NADA Danmark
2017:
- Immersion Yin Yoga v/Sattva Yoga
- Mindfulness for yogalærer v/Sattva Yoga
2015:
- Vinyasa Yoga v/Yogakrop
2007:
- Jeg bliver uddannet socialrådgiver v/Metropol København
Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål;
Janni Mea Nielsen
Intuitiv guide i skovens rum -spirituel hjerterum
Lad os holde kontakten 🙏🏼
Skriv dig op til mit nyhedsbrev HER
Følg mig på
